FRI FRAGT V/KØB OVER 799,-

1-3 DAGES LEVERING I HELE LANDET

DANSK FORHANDLER

Maling i farver

Når du kigger i et farvekort, så kan det godt virke uoverskueligt at vælge mellem de mange farvenuancer der findes. Det kan være, at du synes det er et stort skridt at gå fra de helt hvide vægge som har været trenden i mange år. Det kan også være, at du er så fuldstændig vild med farver, at du har svært ved at vælge i det store udvalg. 

Her hos Propaint er vi klar til at klæde dig på til at træffe de bedste farvevalg til DIN bolig. Det gælder både indendørs maling og udendørs maling. Læs med videre og få hjælp til at finde de helt rigtige farver til dit hjem. 

Maling i farver er en enestående mulighed for selv at vælge hvilket udtryk et møbel, væg eller konstruktion skal have. Det er den mest effektfulde måde, du kan tilpasse det visuelle udtryk i dit hjem. 

Med farver kan du skabe stemninger. Men malings farve kan også have betydning for, hvordan du oplever størrelsen på rummet. Farve kan også bruges til at opdele, skabe fokus eller nedtone. 

Maling i farver er den letteste og absolut billigste måde at forvandle din bolig. Og hvor møblement og andet inventar ofte er masseproduceret, så kan du skabe helt unikke miljøer i dit hjem med de rigtige farver på væggene.

Tilpas stemningen i rummet med farver

Farverne i et rum har ikke kun en visuel påvirkning på os. Den påvirker også vores psyke har flere studier vist. Du bør derfor vælge de farver du omgiver dig med i boligen med omhu.

Man opdeler farver i

  • Varme farver
  • Kolde farver
  • Neutrale farver

De varme farver er gul, orange og rød. Det er farver, der giver rummet en varm og hyggelig stemning. 

De kolde farver er blå og turkis. De er rolige farver, som egner sig rigtig godt til soveværelser og børneværelser. 

De neutrale farver at alle de grønne nuancer og nuancerne i spektret mellem lille og magenta. Neutrale farver egner sig godt til gæsteværelser, kontorer, badeværelser mm.

Men når du skal vælge maling i farver, så er det også en god idé at tænke rummenes funktioner med ind i farvevalget. 

Har du for eksempel et hjemmekontor, hvor du gerne skal have noget fra hånden, så kan det være en idé at vælge en neutral farve, der ikke virker forstyrrende på dine tanker. 

Har du til gengæld brug for et rum, hvor du kan være kreativ og skabende, så vil en farm farve hjælpe dig med at føle dig tilpas og sætte skub i fantasien.

Du kan lege med rumoplevelsen med maling i farver

Farvesammensætningen i din bolig har stor betydning for, hvordan rummene føles. Både når det kommer til selve størrelsen på rummet, men ikke mindst for stemningen i rummet. Med farver kan du væggene i rummet til at trække sig sammen og gøre rummet mindre og mere hyggeligt men farver kan også få rummet til at virke større og lysere.

At farver påvirker illusionen af rumstørrelse og stemning er noget vi virkelig bør have i baghovedet når vi står med farvekortet og skal vælge maling.

Mørke eller meget kraftige farver får dine vægge til at syne tættere på og dermed får det rummet til at syne mindre. Det er et klogt valg, hvis du har et stort rum i din bolig, som du har svært ved at få gjort hyggeligt. Har du et meget rektangulært rum, så vil en stærk eller mørk farve på den fjerne endevæg få rummet til at føles mindre aflangt. Farver kan virke skabe optiske tricks.

Har du mindre rum eller rum uden meget dagslys og vil du gerne have dem til at syne større så kan du med fordel vælge en lysere farve. Det behøver ikke at være hvid som mange allerede har på væggene. Du kan sagtens vælge maling i farver og stadig få samme effekt.

Farver påvirker stemningen i rummet

Dit farvevalg har ikke kun en visuel påvirkning i form at værelses rumfølelse. Det er også bevist gennem utallige studier, at farver også har en stor påvirkning på vores psyke.

De kolde farver som blå og turkis får rummet til at virke køligere og rolig. Derfor er en farve som blå også en af de mest brugte i soveværelser og børneværelse. Varme farver som rød, gul og orange får derimod et rum til at virke varmere og mere imødekommende. 

Det er værd at tænke farvernes betydning ind i dit endelig farvevalg

Rød maling

Rød er en af de primære farver og det er samtidig en af de varme farver. Rød er en farve som er forbundet med rigtig meget symbolik. For mange er rød kærligheden og lidenskabens farve. Det er også den farve vi forbinder med jul og Valentines Day. Men rød kan omvendt også symbolisere fare, hastighed og spænding.

Rød er en af de farver som du ikke særlig ofte ser anvendt på alle vægflader i et rum. Det skyldes, at den røde farve er så kraftig, at den let kan “kvæle” rummet.  Du kan dog med fordel bruge rød som maling på en enkelt fokus væg. Det kan give en dramatisk effekt i rummet.

Den røde farve kan både tones kold og varm. Det gør det til en farve, du kan bruge i indretningen i hele huset. Hvis du gerne vil have den røde farve ind i soveværelset, så kan du vælge en rød nuance med en blålig tone. Blå er jo en kold farve, hvilket er perfekt til sovemiljø. Vil du gerne have den røde maling så varm som muligt så vælg en rød nuance med orange undertoner. Så får du en lækker varm rød maling.

Gul maling

Gul maling er en primær farve. Gul hører også til de varme farver og så er gul faktisk også den lyseste farve, som det menneskelige øje er i stand til at se. Farven gul forbindes ofte med sol, sommer og påske. Vi ser den altså som en glædelig farve. Men i mange kulturer er farven gul faktisk forbundet med negative ting som jalousi og fejhed. Gul er også den farve der ofte er på advarselsskilte. Det er sjovt som en farve kan lave så mange vidt forskellige associationer.

I Danmark er vi vild med gul. Specielt som udendørs maling. Specielt nuancen Skagengul ses på mange boligfacader. Som indendørsmaling ses den gule nuance mest i de helt lyse nuancer eller i de brændte varme nuancer.

Blå maling

Blå maling er en primær farve. Blå hører til de kølige farver og vi forbinder farven blå med himmel, fred og ro. Men også med orden og sikkerhed. Tænk på hvor mange institutioner og virksomheder, der bruger blå i deres firmalogo. Det er alt fra politiet til forsikringsselskaber og et af Danmarks største selskaber Maersk.

Undersøgelser viser, at farven blå har en beroligende effekt. Derfor er blå maling også et stort hit til soveværelser og børneværelser, hvor værelset gerne skal indbyde til afslapning.

Vælg den rigtige glans

Når du skal købe maling til vægge eller møbler, så skal du ikke kun beslutte dig for hvilken farve, du gerne vil have. Du skal også tage stilling til, hvilken glans malingen skal have. 

Glanstallet på maling er en indikation for, hvor stor en del af malingen, der består af lak. Jo højere lakindholdet er jo stærkere er malingen. Som eksempel har en vægmaling glans 7 et lakindhold på 7 %. Lakindholdet / glansen har dog ikke kun indflydelse på malingens overflade hårdhed, den har også betydning for hvor meget malingen skinner – altså hvor meget glans, der er i malingen.

Du skal vælge glans efter, hvordan du gerne vil have det endelige resultat til at se ud. Nogle foretrækker matte overflader andre mere glansfulde. Men det vigtigste, du skal have med i dine overvejelser er, hvor i boligen du skal male. 

Maling til stue og soveværelse

Når du skal male i stuen eller soveværelset, så behøver du ikke vælge en maling med en særlig høj glans. Væggene i stuen og soveværelset stiller nemlig ikke særlige krav til malingen i form af, at den skal kunne tørres af eller lignende. 

 

Du kan nøjes med at vælge en glans 5 til stuer, soveværelser, gæsteværelser og kontor. Det kan dog være en fordel at gå op i en glans 6 eller 7, der gør malingen mere modstandsdygtig overfor knubs og ridser.

Maling til børneværelse og gangarealer

Når du skal vælge maling til børneværelser og gangarealer, så skal du farve men også en maling, der kan holde til lidt af hvert. Du kan med fordel vælge en glans 10 til disse rum. En glans 10 har nemlig en robust overflade, som ikke så let får skader. 

Samtidig kan du forsigtigt tørre en maling glans 10 over med en hårdt opvredet klud. Det er en fordel på børneværelset, men ikke mindst i gangarealer og bryggersområder hvor malingen er særlig udsat overfor snavs og slid.

Maling til køkken

Køkkenet er et af de rum i boligen ud over badeværelset, der stiller de højeste krav til malingen. Malingen til køkkenet skal ikke kun være i den rigtige farve. Den skal også være slidstærk og så skal den kunne holde til at blive vasket ordentlig af. Du skal tænke på, at væggene i dit køkken er udsat for mados, madlavning og hvad det indebærer. Det sætter sig i malingen. 

Vælger du en maling med en glans mellem 15 og 25, så kan du vaske væggene ned efter behov med et almindeligt rengøringsmiddel.

Maling til badeværelse

Når du skal male dit badeværelse, så kan du ikke nøjes med en almindelig vægmaling. I stedet skal du bruge en speciel vådrumsmaling. En vådrumsmaling er som regel en akrylbaseret maling, der indeholder polyuretan. Samtidig er en vådrumsmaling 100 % vandafvisende, hvilket sikrer, at vand og damp fra badet ikke trænger ind i væggene og giver et fugtproblem

Hos Propaint har vi maling i farver i forskellig glans, så du altid kan finde lige præcis den maling, du har brug for hos os. Husk, at vi også har alt, hvad du skal bruge af pensler, ruller og afdækning.

Forny dine møbler med maling i farver

De fleste af os kan godt lide at skabe forandring i boligen en gang imellem. Men det kan være dyrt, hvis forandringerne består af mere end bare vægmaling. Skal du ud og købe nye møbler, så skal budgettet pludselig se helt anderledes ud. 

Men faktisk kan du skabe en helt ny stil i dit hjem ved at male dine træmøbler. Det kan både være træmøbler som ikke tidligere har været malet eller træmøbler som trænger til en genopfriskning eller et farveskift.

Du kan male alt træværk, hvis bare du vælger den rette maling og gør dine forberedelser grundigt. Hvis du gerne vil male møbler, så skal du rense dem godt ned, hvis de tidligere har fået voks. Det kan malingen nemlig ikke hæfte på. Er møblet lakeret, så kan du godt male ovenpå, hvis du sliber først og laver en ru overflade som malingen kan hæfte på. 

Vælg nogle farver som passer ind i den indretning, du stiler mod og husk du kan sagtens tillade dig at være modig i dit farvevalg. Du kan nemlig altid male over. Hos Propaint anbefaler vi altid at du bruger en grunder først. Det giver den bedste finish og den længste holdbarhed.

Følg dit hjerte og skab din egen stil

Når vi åbner modebladene, så drukner vi i forslag til, hvordan vores boliger skal indrettes. Det er også fint at lade sig inspirere, men i sidste ende er det dig der skal bo i hjemmet. 

Vælg derfor de farver på farvekortet, som taler til dig og som gør dig glad

Køb maling i farver hos Propaint

Hos Propaint har vi mange forskellige typer maling og endnu flere forskellige farvemuligheder. Du er derfor havnet det rette sted, hvis du leder efter maling i farver i en professionel kvalitet til en spiselig pris. 

Vi er nemlig stolte af både at kunne tilbyde maling i særklasse og samtidig kunne tilbyde det til en pris, der giver alle muligheden for fornøjelsen af at male med kvalitetsmaling. 

Hav os altid i baghovedet, når du udfører projekter i boligen. Vi har alt, hvad du har brug for, når du skal male, tapetsere og istandsætte.